MENU
______
Forside
- Tilbage til forsiden

Swoops historie
- Historien om Swoop

Facts
- Korte facts om Swoop
______
Information
- Alt hvad du bør vide om Swoop
______
Kåringer
- Resultater og points.

Stævner
- Resultater
______
Bedækning
- Vilkår, priser mm.
* Ikke aktuel endnu
______
Kalender
- Se, hvilke arrangementer Swoop skal deltage i, og hvornår.
______
Galleri
- Fotos fra A-Z

Links
- Links til både sponsorer, bekendte og foreninger.
______

Kontakt
______
Alt på denne side er under 100% copyright, alle rettigheder forbeholdes.

Swoop Van Hippolactas historie
_____________________________

Jeg mødte Swoop første gang for lidt over to år siden, på Hippolacta i Belgien, hvor han var født ni måneder tidligere. Vi besøgte vores ven, Koen, og Hippolacta for første gang. Hippolacta er som sagt et hestemalkeri, og et Irish Cob stutteri. Swoop stod i den såkaldte følbørnehave, hvor alle malkehoppernes føl befandt sig i løbet af dagen. Han var ældre, og langt, langt højere end alle de andre. Hans ben var lange og tynde, hovedet alt for stort, og hovskæg, man og hale var der ingenting af. Det var ikke ligefrem fordi at man kunne kalde ham særlig køn, men jeg faldt pladask for hans utrolig sociale væsen, og hans særprægede ’istap’-aftegning på venstre side af hovedet. Swoop var altid det første hoved man mødte, når man trådte ind ad døren til den åbne stald, for han stod troligt med hovedet ude imellem tremmerne, og spejdede efter selskab. Min mor var bestemt ikke imponeret, hun synes da han var meget sød, men hun synes faktisk han var temmelig kikset. Og hun kunne slet ikke forstå, at Koen havde valgt at beholde Swoop, for at han senere kunne blive avlshingst. For køn var han jo ikke.
Jeg spurgte Koen flere gange under den lille ferie, om jeg ikke måtte få Swoop med hjem, for jeg var faldet pladask for ham. En aften, hvor han var blevet lukket ind til sin mor, Una, gik jeg ind blandt de mange hopper, og straks stod Swoop dér, og han lagde hovedet på min skulder. Der stod vi så og nussede i en halv time, helt alene, så jeg havde jo tabt hjertet fuldstændig til den lille hingst. Men Koen var ikke til at rokke – Swoop skulle være hans fars, Zippo, efterkommer, og han skulle føre avlen på Hippolacta videre. Så det måtte jeg jo bare acceptere.

Men det ændrede sig fuldstændigt, da vi senere det år ankom til Hippolacta, dagen efter min 13års fødselsdag. Mine forældre havde ’foræret’ mig en rejse til sigøjnermarkedet, Appleby, og vi skulle følges med min mors veninde og Koen derhen, så derfor satte vi først snuden imod Hippolacta.
Vi nåede dårligt nok at ankomme, før jeg åbenbart skulle hjælpe Koen med noget omme ved hingstene, og jeg fulgte jo selvfølgelig med. Men så opdagede jeg flagene på boksen!
Swoop var i mellemtiden blevet halvandet år, og han var blevet en stor, flot hingsteplag. Men jeg anede ikke, hvem der stod inde i boksen med flagene udenpå, så jeg blev godt og grundig glædeligt overrasket, da jeg så Swoop stå derinde, med en rød sløjfe i pandelokken! Jeg kunne ikke forstå at Swoop var blevet min, før mine forældre fortalte mig det, og jeg lignede et rigtig stort spørgsmålstegn. Mine ben rystede, og jeg var utroligt glad, for det var jo noget, jeg ikke engang havde turde at drømme om!

Men da vi i forvejen havde fem heste, og kun fire bokse, så var det overhovedet ikke på tale, at Swoop skulle til Danmark. Men det var også okay – Bare dét, at jeg vidste, at han var min, det var bare det fedeste. Og vi ville jo kunne besøge ham i ferierne. Vi fandt frem til en ordning, så Swoop kunne blive boende på Hippolacta, og fungere som avlshingst, men han var min hest, og jeg kunne selv stille ham til kåring, når den tid kom.

Men der gik kun et lille, halvt år, før vi af forskellige årsager valgte at få Swoop til Danmark. Jeg glædede mig som et lille barn, og i slutningen af januar 2007 ankom Swoop på Stutteri Irish i Rønnede. Han ankom i en enorm, grå hestetransporter, og jeg glemmer aldrig den følelse, jeg havde, da jeg så Swoop blive trukket ud derfra. Jeg fik et helt sug i maven, for på det halve år var der sket ufattelig meget med min hest, som efterhånden var spiret fra en grim knop, til et voksende, flot blomsterspire. Han var blevet utrolig voksen og lækker at kigge på! Han blev trukket ud på ridebanen, og jeg er helt sikker på, at jeg glimtede som en sol. Min helt, helt egen – smukke – hingst var endelig kommet til Danmark, og det var tydeligt at se, at det var min hest, for da han havde krudtet af på ridebanen, kom han imod mig i fuld galop imod mig – Jeg kan stadig høre min mor gispe bag mig – Men jeg rakte bare hånden frem, og Swoop stoppede lige foran mig, så jeg kunne klø ham i panden. Det glemmer jeg aldrig!

Swoop stod på Stutteri Irish i fjorten dage, før han blev rykket ud til Peter Kobbernagel, en berider i Roskilde, for at komme i træning. Derude gjorde Peter et godt stykke arbejde, og Swoop blev vænnet til alt muligt mærkeligt, trailer, rytter, trense, køreliner – Ja, min toårs hingst gik endda til sidst og harvede ridebane!
Jeg sad på Swoop første gang i sommeren 2007, hvor Swoop var godt og vel 2½ år. Det var en utrolig positiv, surrealistisk oplevelse, for det havde jeg jo aldrig drømt om, da jeg så det lille, kiksede hingsteføl to år før!

Det var i sensommeren 2007, at vi besluttede, at Swoop nu skulle hjem. Vi var desværre blevet nød til at sælge min Irish Cob vallak, Sir TicTac, for at få plads, men jeg var alligevel stolt som en pave, da Swoop endelig ankom til Kongsgården. Min far havde møjsommeligt hegnet hans fold ind, så man skulle tro, at der skulle gå elefanter – Til ingen verdens nytte! For Swoop var ligeglad med hopperne, der dansede rundt på den anden side af hegnet – Han ville bare have græs.

Efteråret gik, og Swoop har fået et par lange voksepauser, men vi er også blevet et temmelig godt makkerpar. Første gang vi red på stubmark, troede jeg bestemt, at min hingst, som var temmelig grøn under rytter, ville skynde sig af sted uden at stoppe – Men jeg tog chancen alligevel. Det var heldigt at jeg gjorde det, for jeg havde den fedeste oplevelse. Min sorte og hvide tank gik skam i sit eget, adstadige galoptempo ud over marken, og han så ikke engang den hjort, der løb af sted lige ved siden af ham!

Og hermed nåede du enden af min historie om Swoop, fra først, og næsten til slut – Men historien fortsætter jo, for nu er det tid til kåring. For nu er Swoop blevet rigtig voksen. Men én ting er helt sikkert – Jeg vil aldrig glemme det lille, tyndbenede hingsteføl, som jeg så, første gang jeg besøgte Hippolacta, og som jeg forelskede mig hovedkulds i, og det er også helt sikkert, at Swoop er vokset fra den grimme ælling, til den smukke svane. Det synes jeg i hvert fald selv…